Freelancer
– hvad er fordelene?

Ja, hvad er fordelene egentlig? Er der overhovedet adgang til dygtige freelancere, når alle kan få et fast job? Er der økonomiske fordele når de skal have mere i timen end fastansatte? Hvordan sikrer man sig bedst muligt med en freelancer? Disse spørgsmål vil vi besvare i artiklen - for der er store fordele ved at bruge freelancere, når situationen passer til det.

Historisk *) set har freelance-begrebet været mest kendt inden for den kreative branche, hvor man har hyret specialister med et snævert speciale til enkeltstående projekter. Når projektet er afsluttet, så har man skilt sig af med specialisten igen, da man i dagligdagen ikke har opgaver, der kan beskæftige denne på fornuftig vis.

Dette princip har senere bredt sig til IT-branchen, byggebranchen og mange andre, hvor der kortvarigt er brug for kapaciteter med specialviden.

Udbuddet af freelancere

I USA er brugen af freelancere i stærk vækst. Op mod en tredjedel af befolkningen arbejder mere eller mindre på denne måde, men for mange er det som erstatning for det faste job, de ikke kan få. I Danmark har vi ikke oplevet denne vækst. Tværtimod - for her er andelen af selvstændige faldet jævnt gennem de senere år. I dag er kun 6,6 % af arbejdsstyrken selvstændige, som er den betegnelse, freelancere hører under. Man sender nemlig en regning på sin forbrugte tid - og han afregner selv indkomstskat, moms, pension og betaler selv for sine eventuelle sygedage. Lige efter finanskrisen i 2008 havde mange utvivlsomt valgt denne arbejdsform af nød og ikke af lyst. Men her i perioden med fuld beskæftigelse, har udbuddet været stabilt - inden for nogle brancher er antallet faktisk steget, som nedenstående tabel viser.

 

Beskæftigelsen af selvstændige

Ovenstående viser alle selvstændige inden for fire vigtige områder. En selvstændig kan dog godt have ansatte, men det er kun 38 %, der har det. Resten er enmandsvirksomheder - og det er her, vi finder freelancerne. Det ses også, at udbuddet ikke har været stagnerende - vi har stabilt mange specialister i Danmark.

 

Fordelene

Det helt afgørende er, at man kan skaffe specialister med de ønskede kvalifikationer, så et projekt kan blive ordentligt færdiggjort, der kan findes midlertidig erstatning for en nøglemedarbejder eller man kan skaffe knowhow til en produktudvikling. Det vil typisk være områder, hvor man har brug for kapaciteter fra ”øverste hylde” - og de kan tiltrækkes som specialister for en periode, hvis det gøres rigtigt. Også for virksomheder som ellers ikke ville kunne tiltrække sådanne medarbejdere til faste stillinger.

Økonomisk kan specialisten være meget attraktiv i forhold til fx at bruge en rådgivende ingeniør, et management- eller IT-firma, som typisk har timepriser, der langt overstiger vores priser for freelancere. Men direkte sammenlignet er freelancerens timeløn større end de fastansattes. Dog er der en lang række omkostninger ved de fastansatte, som man ikke har med en freelance specialist - fx feriepenge, pension, ATP og sygefravær m.v. som ifølge DI udgør et tillæg på 44 %. Der vil heller ikke være udgifter til personalegoder som fx fri telefon, bilordning, kursus m.v. Der vil heller ikke blive trukket på ledelsestid, da specialisten er motiveret af sit faglige speciale og løsning af den forestående opgave.

Endelig er der ingen hard feelings, når man efter færdigudviklet projekt må skilles. Det er en gensidig forventning, begge parter har. Det at specialisten har arbejdet nært sammen med virksomhedens fastansatte betyder også, at virksomheden opnår mere videnoverførsel end hvis opgaven blev løst af et udenforstående rådgivningsfirma. Derfor kan brug af freelance-specialisten være en stor gevinst for virksomheden - hvis man finder den rigtige.

 

Den helt rigtige er afgørende

I en tid med fuld beskæftigelse er specialisternes jobstatus selvvalgt. De er drevet af deres faglige spidskompetence, som er det, der gør dem værdifulde. Derfor er deres betaling ikke bare et honorar men også opgaver, hvor de kan videreudvikle deres kompetencer. Det er et meget vigtigt element, når man skal tiltrække den rigtigte specialist. Derfor kræver det også en specialist af finde en!

Professionals har egne konsulenter, der er specialister inden for de fagområder, vi arbejder med. Det gør, at vi bedre kan forventningsafstemme og dermed finde den helt rigtige specialist til gavn for begge parter. Her er kun beskrevet tal for danske freelancespecialister, men vi ser gerne udenlands, hvis det er det, der skal til for at finde den helt rigtige løsning. Kontakt os gerne på professionals.dk for at høre om mulighederne for din virksomhed.

 

*)  Begrebet ”freelance” bruges første gang til betegnelse af middelalderens lejesoldater. De tilbød en ”fri lanse” - ikke sådan at forstå, at deres ydelse var gratis. Men de følte sig fri til at tilbyde deres hjælp til den krigsførende magt, som ville betale.